Vi søger en dygtig kundesupportmedarbejder, der skal hjælpe vores kunder med at få fuldt udbytte af Eventbuizz platformen.

Om Eventbuizz

Eventbuizz er en dansk event app- og en tilmeldingsplatform for professionelle konferencearrangører i virksomheder og foreninger der betaler for brugen, som et årsabonnement. Vi har været på markedet siden 2011 og har nu internationale kunder i mere end 20 lande.

Vi har en klar vision om, at tranformere hele konferenceområdet fra analog til digital. Vi er er den foretrukne konference app platform, hvor alt logistik og kommunikation håndteres fra én og samme platform på en let tilgængelig måde.

Eventbuizz platformen kan anvendes til alle typer af møder og arrangementer som fx: konferencer, kongresser, tema- og fyraftensmøder, kurser/uddannelse, samt til deltagelse på messer og udstillinger.

Eventbuizz er kort fortalt en cloud-baseret tjeneste. Du logger på din konto via internettet, herfra kan man sætte sin konference app og tilmeldingssite op, præcis som man gerne vil have den skal se ud. På mange måder minder platformen meget om de skabeloner til hjemmesider, hvor folk der ikke har en doktorgrad i programmering og marketing, alligevel nemt selv kan sætte en præsentabel hjemmeside op. Og det er også̊ en af tankerne bag.

Dine opgaver

Dine primære opgaver er sammen med Eventbuizz, at afholde kurser og uddannelse for nye kunder, afholde workshops for kunder, tage dig af supportopgaver, understøtte salg med oprettelse af events, samt på sigt rådgive og hjælpe de eksisterende kunderne der allerede bruger vores platform. Vi har brug for dine forretningsmæssige egenskaber til at sikre, at kunderne får det maksimale udbytte af platformen og dine pædagogiske egenskaber til at guide kunderne.

 

Vi ved, at når vores kunder opnår høj værdi gennem vores produkter og services, så bliver de længere hos os, de vælger at udvide samarbejdet og de anbefaler os til andre. Vi skal derfor proaktivt hjælpe vores kunder med at opnå forretningsmæssigværdi.

Du skal have interesse for vores produkter og eventbranchen, og du skal hurtigt kunne opbygge et solidt produktkendskab, der gør dig i stand til ofte at løse kundens problemer ved første henvendelse.

Om dig:

Den ideelle kandidat scorer højt på disse faktorer:

  • Erfaring med kundesupport, service minded og gerne erfaring inden for inden for B2B og software
  • Trives med at kunne levere den bedste support primært på telefon, e-mail og Skype
  • Kundeorienteret, empatisk og formår at sætte dig i kundens sted. Sætter en ære i at hjælpe kunderne og sikre at de får værdi for pengene.
  • Selvstændig og kan få tingene til at ske, og ved samtidig, hvornår det er bedst at samarbejde om en opgave.
  • God forretningsmæssig forståelse
  • Analytisk stærk og formår at kommunikere og samarbejde med andre omkring de indsigter der identificeres
  • Flair og interesse for software og IT
  • Kreativt problemløsende og service-minded
  • God kommunikator, der kan målrette sin kommunikation til modtageren, både mundtligt og skriftligt
  • Flydende i dansk og engelsk

Om arbejdsforholdene:

Organisatorisk vil du blive en del af vores Customer Success afdeling, hvor vi har ansvaret for at sikre, at vi har glade kunder. Vi er en flad og uformel organisation, der er i en rivende udvikling og lægger vægt på tværorganisatorisk samarbejde.

Vi tilbyder:

Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke efter kvalifikationer, samt pensionsordning.

Desuden har vi en god kantineordning og fredagsmorgenmad.

Arbejdssted:

Din nye arbejdsplads bliver på vores kontor på Vesterbrogade 121, 6. sal, 1620 København V

Starttidspunkt:

01.08.2019

Ansøgning:

Nu da vi har fået din opmærksomhed, er det din tur til at fange vores – send din ansøgning til hr@eventbuizz.com mærke ”Customer Success”. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Kashaf Idris (CTO) på 2681 3677.