KICKSTART DIN KARRIERE I EVENTBUIZZ

 

Søger du et praktikophold og/eller specialesamarbejde?

København
Er du studerende på en videregående uddannelse med fokus på eksempelvis it, strategi, salg, marketing eller kommunikation og skal du i praktik eller skrive speciale i den nærmeste fremtid? Så er Eventbuizz måske et match?

Om Eventbuizz
Eventbuizz er dansk og grundlagt i 2011 og blandt verdens førende Event App virksomheder med kunder i 22 lande og har store ambitioner om at vækste på de udenlandske markeder. Eventbuizz er en software-as-a-service (SaaS) forretning der er ved at opbygge en stærk abonnementsbaseret licensforretning kombineret med konsulentbaseret event services. Eventbuizz leverer state-of-the-art event software til private virksomheder, kommuner, regioner og stat. Blandt danske kunder er Nordea, KMD, Novozymes, HK Danmark, IDC, Aalborg Universitet, Rambøll, NNIT m.fl.

Et spændende og lærerigt forløb i Eventbuizz
Praktikpladserne hos Eventbuizz er mange og som praktikant kan du komme til at arbejde med mange forskellige forretningsområder. Det betyder at du kan komme til at assistere som både international salgsspecialist, key account manager, digital marketing konsulent, social media ekspert, event manager, projektkoordinator, teknisk kundesupport, test manager, softwareudvikler, direktionssekretær eller noget helt andet. Vi er selvfølgelig interesseret i at udbyttet af praktikopholdet i høj grad er givtigt for dig, derfor stiller vi gerne nødvendige ressourcer til rådighed, også i forhold til de krav der er givet fra dit studie. Praktikperioden vil som udgangspunkt være 4-6 måneder med 15-20 timer om ugen. Vi tager naturligvis hensyn til eksaminer. Skal du til at skrive speciale, er der også mulighed for at indgå i et specialesamarbejde med Eventbuizz. Praktikophold er ulønnet.

Som person
Vi forestiller os at du er i gang med en universitetsuddannelse på kandidatniveau og forventer at du er visionær, ambitiøs og i stand til at tænke kommercielt. Desuden har du erfaring med at omdanne strategi
til værdi for kunder. Du forstår at begå dig i et professionelt miljø og er hverken bange for at påtage dig mange forskelligartede opgaver eller at blive kastet ud på dybt vand. Du skriver og taler flydende engelsk og er blandt de bedste på din årgang. Har du anden europæisk baggrund er dette også et plus men ikke et krav.

Sådan søger du
Vi modtager gerne din ansøgning, hvori du angiver perioden for praktik / specialesamarbejdet, din uddannelse samt en kort beskrivelse af dine faglige interesseområder.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Vil du vide mere?
Har du uddybende spørgsmål, så kontakt Faizan Akbar på fa@eventbuizz.com eller 21 68 45 80. Læs mere om os her: www.eventbuizz.com

Her bor vi
Vesterbrogade 121, 6. sal, 1620 København V.