Customer Success Associate

Du skal søge denne stilling, hvis din tilgang til kundesupport er at skabe merværdi for kunden, og hvis du brænder for at yde den bedste kundeoplevelse gennem support, dialog og undervisning. Det er essentielt at du finder event-branchen interessant og vigtigt, at du har let ved at sætte dig ind i ny software og IT-programmer, der gør du hurtigt kan opbygge et solidt produktkendskab.

Eventbuizz, kort fortalt

Eventbuizz er en innovativ dansk event app- og tilmeldingsplatform for professionelle konferencearrangører i virksomheder og foreninger. Vi er en cloud-baseret tjeneste der har været på markedet siden 2011 og har nu internationale kunder i mere end 20 lande.

Vi har en klar vision om, at tranformere hele konferenceområdet fra analog til digital. Vi er er den foretrukne konference app platform, hvor alt logistik og kommunikation håndteres fra én og samme platform på en let tilgængelig måde. På mange måder minder platformen meget om de skabeloner til hjemmesider, hvor folk der ikke har en doktorgrad i programmering og marketing, alligevel nemt selv kan sætte en præsentabel hjemmeside og app op.

Eventbuizz platformen kan anvendes til alle typer af møder og arrangementer som f.eks: generalforsamlinger, konferencer, kongresser, tema- og fyraftensmøder, kurser/uddannelse, samt til deltagelse på messer og udstillinger. Vi har for nyligt også lanceret Eventbuizz virtual til afvikling af streamet hybride og virtuelle arrangementer i real time broadcast kvalitet.

Din rolle bliver

Som Customer Success Associate, er det dig vores kunder ringer til, når de støder på udfordringer eller har spørgsmål. Derfor skal du synes det er spændende med mange forskellige typer henvendelser, imens du er omgivet af dygtige kollegaer der ligeledes står klar til at guide dig i processen. Ofte kender du allerede kunden, fordi det også er dig der har undervist dem i at anvende vores event software, hvilket giver dig en unik mulighed for at indgå i tæt dialog med kunden om, at optimere deres eventoplevelser. Kort sagt, er du eksperten? En ekspert der kan lære fra sig og tage ansvar for kundernes succes.

Det kommer du bl.a. til at lave:

  • Besvare support henvendelser pr. telefon og e-mail, og løse dem samme dag som de kommer ind
  • Få ansvaret for at oplære og uddanne nye såvel som eksisterende kunder. Faktisk er et certificeringsprogram under udvikling, hvor dine input vil være kærkomne
  • Afholde workshops sammen med kunder imens I bygger hele events op sammen
  • Deltage som teknisk hjælp onsite under afvikling af arrangementer. (hvis kunden booker). Weekend- og aftenarbejde kan forekomme.
  • Udbygge og opdatere Knowledge Base med guides og videovejledninger til vores kunder

Hvem er du?

Eventbuizz er en platform i konstant udvikling og derfor skal dit syn på udvikling være, at det bliver en spændende rejse med mulighed for konstant at lære nyt. Din baggrund er ikke afgørende, men det vil være ideelt, hvis du har erfaring med kundeservice og IT, samt kunne sætte flueben ved flere af følgende egenskaber:

  • Serviceminded og empatisk. Kunne sætte dig i kundens sted og sikre de får værdi for pengene
  • Trives i en uforudsigelig og varieret hverdag – omstillingsparat
  • God forretningsforståelse og kan samarbejde på tværs af fagligheder
  • Flair og interesse for IT og software
  • Målrettet kommunikation på en pædagogisk og venlig facon
  • Selvstændig og proaktiv
  • Flydende i dansk og engelsk

Det får du

Gode kollegaer i en mindre men ambitiøs virksomhed i rivende udvikling hvor, strukturen er flad, og tonen uformel. Du bliver en del af vores Customer Succes afdeling og du får en grundig introduktion samt oplæring i Eventbuizz platformens mange muligheder.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke efter kvalifikationer, samt pensionsordning. Desuden har vi en god kantineordning, god kaffe og fredagsmorgenmad.

Eventbuizz har centralt beliggende kontor på Vesterbrogade 121, 6. sal, 1620 København V – tæt på offentlig transport.

Send os din ansøgning

Nu da vi har fået din opmærksomhed, er det din tur til at fange vores.

Send din ansøgning samt CV til hr@eventbuizz.com mærket ”Customer Success”.

Vi gennemgår ansøgningerne og indkalder til samtale løbende, med ønske om opstart så hurtigt som muligt.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Kashaf Idris, Chief Technology Officer på 2681 3677.